Frihed, håb og længsel

28. marts 2025

• Hair

downloadKun til redaktionelt brug

En verden med normer, som binder. En nutid, som virker kaotisk og dyster.

En fremtid med længsel efter muligheder, venskaber og kærlighed. Temaerne i Hair er gyldige i dag, som de var i 1968. En ungdom, som ønsker at skabe deres egen verden og gøre op med forældrenes forventninger, normer og konventioner. Men også en ungdom, der mødes af en samtid med masser af forventninger og krav.

I 1960’erne havde verden og særlig Europa oplevet 20 år uden store krige, og der var en fornemmelse af, at tiden med krig bag os. Men krigens gru kom tættere og tættere på med indsættelse af amerikanske kamptropper fra 1965 og stadig flere soldater, som vendte hjem i ligposer eller som skadede veteraner.

Hair blev født ud af en ungdom, som havde set både John F. Kennedy og Martin Luther King blive skudt. En ungdom, som havde set Bob Dylan springe fra pæn folk-sanger til hårdkogt rockmusiker. En ungdom, der var præget af årtiers økonomisk fremgang, men faste familienormer og kønsroller.

Med baggrund i risikoen for at få taget sin fremtid fra sig, voksede ønsket om at leve livet fuldt ud nu og her. Også selv om det betød et brud med forældregenerationens vaner og normer. Fri kærlighed, ny rockmusik og andre måder at bo sammen på skabte sammenstød, som vi i Hair ser med gruppen af hippier ført an af Claude Bukowski og George Berger.

I dag oplever vi også, at unge bryder normer og vaner med nye leveformer, som deres forældre kan have svært ved at forstå. Vi ser eksperimenter med køn, kærlighed og normer i et omfang, som vi skal tilbage til tiden fra Hair for at genfinde. Der protesteres mod forældregenerationens manglende handling mod klimaforandringer og forskelsbehandling mellem de børn, som rammes af krig i Ukraine og de, som rammes af krig i Gaza.

Vi ser, at frygten for krig er kommet tilbage, og at usikkerheden om, hvad fremtiden vil bringe, tilsvarende er tilbage. Vi investerer milliarder efter milliarder i Forsvaret af frygt for, at vi kan risikere at komme til at bruge det til at forsvare vores eget land eller vores naboer.

Jo mere man tvivler på fremtiden, des stærkere skal nutiden bruges til at leve fuldt ud og ikke lade andres grænser bremse éns egen livslyst. Stærke kræfter forsøger igen at presse deres normer ned over hovedet på ungdommen. Fra USA’s præsident til europæiske og danske politikere forsøges det at begrænse ytringsfrihed, mindske ret til at forskellighed og fastlåse normer.

Når retten til abort bliver politisk igen, når jødehad og antisemitisme kommer tilbage, når unges uddannelsesmuligheder bliver begrænset, fordi de ikke passer ind i regnearkenes modeller - så vil der ske en modreaktion og et oprør. Og heldigvis for det.

Reaktionen kan komme i form af klimaaktivisme, som vi så i 2010’erne; som en modstand mod regeringens stigende krav til hurtig skolegang - eller som et pres for Europas politikere lægger deres egoer til side og arbejder sammen om at styrke vores verdensdels position indenfor sikkerhed, forskning og miljø. Eller i en helt ny retning, hvilket er oprørets indre natur.

Jeg har tillid til de unge. Jeg møder kloge, velargumenterede, omsorgsfulde og fælleskabsorienterede unge alle steder i Danmark. Unge, som jeg bliver klogere af at lytte til uden fordømmelse. Alle vi, som allerede har gennemlevet vores teenageår og tyverne, kan sikkert huske, hvordan tiden var et kærligt kaos med kæmpe forandringer – både inde i kroppen og i ydre omgivelser –at flytte hjemmefra, at få den første kæreste, at opleve den første kærestesorg og måske, måske at finde den eneste ene.

Med Hair får vi et gensyn tilbage til de fantastiske og forvirrende ungdomsdage. Og en kærlig påmindelse om, at selv om vi ikke forstår ungdommens handlinger, så er det bedste, vi kan gøre at møde dem med nysgerrighed, åbenhed og tillid til, at de vil finde deres egne veje til et bedre samfund, ligesom vi gjorde før dem.

God fornøjelse!